 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Drivhuset sommeren 2007.
Sådan startede det.
Følg med i tilblivelsen af og livet i Trædrivhuset. Et værested der giver energi til sjælen. God fornøjelse! [Se sidste nyt nederst på siden]
I efteråret 2005 var jeg i gang med at renovere min gamle garage, og blev i den forbindelse nød til at købe 2 paller mursten. Desværre passede farven ikke til de gamle sten, så derfor havde jeg pludselig rigelig mursten stående.
En god nabo hvis far har haft gartneri, havde 500 m2 glas stående i sin lade, og har i øvrigt selv bygget et flot drivhus. Og jeg kunne bare få noget glas af ham hvis jeg ville bygge.
Så en uge efter garage projektet var færdigt, tog jeg beslutningen om at lave et rigtigt drivhus af træ. Så var det på internettet for at finde billeder og mulige løsninger, og dem var der ikke så mange af der, syntes jeg. Men jeg fandt da lidt på nogle engelske sider, og købte et par bøger om drivhuse med et par illustrende billeder. Så tegnede jeg en skitse af drivhuset ud fra målet på en gammel eksisterende sokkel (formentlig fra et gammelt maskinhus) Jeg byggede en lav mur af mursten, og samtidig murede jeg en brønd op, som ligger 2 m fra den eksisterende sokkel. Brønden var før nede i græs niveau. Så var det til jem & fix og hente træ, skruer og en overfræser, og så gik arbejdet igang. Alle stolper og rafter blev profil fræset på indersiden, og på ydersiden blev lavet et spor til glasset. Det tog et par dage. Og på ca 2 uger var det hele samlet, og jeg gik igang med vinduer og dører.
Vinduesrammerne blev lavet af de gamle vinduesrammer fra hovedbygningen. Træet var kernetræ i god stand, så det kunne sagtens bruges. Dørene blev lavet af brædder, lister og en finerplade i bunden.
Det sidste strøg
Da endelig træet blev tørt malede jeg det, med stor hjælp fra familien - bla min svoger jesper , med to gange hvid oliemaling. Derefter monterede jeg glasset i sanitets silicone. Det med sanitets silikonen var et råd fra naboen med glasset. Han har selv kittet sit, og har problemer med at glasset revner fordi drivhuset gir sig når det blæser.
Til sidst lagde jeg fliser i det hele. Der havde husets kone mest at skulle sige. Jeg ville gerne have haft nogle bede, men sådan blev det ikke. Konen fik ret, og det har vi ikke fortrudt siden. Nu kan man nemlig sidde 20 personer derinde, og flytte rundt med plantekasser- og borde som man vil. Det har givet en masse muligheder, og er nemt at holde.
Endelig færdig
 Det første år ( 2006) var ikke så stor succes. Dels fordi glasset først kom i hen i juli måned, så vi kom ikke med fra starten. Det blev dog til mange timer derinde, hvor man rigtig kunne kikke på vinplanterne og drømme om hvordan det hele vil se ud om nogle år. Jeg tror også vi fik 5 tomater ud af det..... I 2007 havde vi ret god succes med det meste. Jeg fik erfaret hvordan tomatplanten reagere på for meget og for lidt vand, gødning og sol, min agurk gik "agurk" fordi den ikke blev beskåret rigtigt, men ellers gik det rigtig godt. Vi måtte dele ud af både tomater og chilli frugter i den periode hvor "produktionen" toppede. Vi fik ikke taget så mange billeder fordi vi havde travlt med at lave køkken. Men det får vi gjort fremover.
Lidt reklame fra vores have veninde Inge.
Sidste nyt
Feb 2011
Efter en lang og kold vinter, og en storm med vindstød af orkanstyrke, står trædrivhuset som det plejer. Med undtagelse af 1 knust glas. En plast traktor ungerne kan sidde på, blev i stormen blæst ind i drivhuset. Jeg viser under "tidens tand" hvordan jeg skifter glasset.
I vinterens løb har jeg været på jagt efter tagudsmykning. Jeg fandt en forhandler i England, der havde alt til drivhuse og udestuer, så valget blev det viste "crestings". Det er lakeret aluminium, som sættes sammen i sektioner.
Selve aluminiumsdimsen sættes over et brædt og monteres med et par skruer. Jeg lavede en lille model for at se hvordan resultatet ville blive, og det skal nok fungere. Når vejret bliver lidt lunere, bliver profilerne monteret og hele drivhuset malet.
Se monteringen under "Crestings - tagpynt".
|
|
|
 |